
Inklusion og integration
I de senere år er omfanget af specialundervisning og andre særforanstaltninger eksploderet. Derfor er der et behov for at vende udviklingen i retning af mere inklusion i skoler, dagtilbud mv. Det kræver, at ledere, lærere og pædagoger bliver bedre fagligt kvalificeret til professionelt at håndtere menneskers forskellige sociale, faglige og kulturelle forudsætninger.
Inden for integrationsområdet arbejder UCC med forudsætninger for at håndtere de diversitetsvilkår, som præger foranderlige samfund. Tosprogede børns, unges og voksnes succes i uddannelse og samfund kræver, at ledere og praktikere har kompetencer til at sikre chancelighed for alle, uanset kulturel og sproglig baggrund.
