Konference om e-læring
Start 25/03/10 09:45 Slut 25/03/10 17:00
Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC indbyder til Konference om e-læring med fokus på juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer.
Program
09:45 - Kaffe og croissant, udlevering af konferencemappe mv.
10:15 - Velkomst
v/Henrik Pedersen, Direktør for grunduddannelse, UCC
10:30 - Fra Blended Learning og E-læring til Didaktik 2.0
– brugerdreven innovation af didaktisk design
v/Lektor Karsten Gynther, UCSJ
Oplægget præsenterer en brugerdreven innovationsmodel og giver eksempler fra konkrete udviklingsprojekter, hvor UCSJ arbejder med udvikling af nye didaktiske designs. Der inddrages cases fra tre så forskellige områder som professionsuddannelserne, grundskolen og private virksomheder.
11:30 - Web 2.0 - nye teknologier og nye praksisser: Integration af wikis, blogs, læringsobjekter m.m. i undervisningen
v/Lektor, Ph.d. Nina Bonderup Dohn, Syddansk Universitet
I oplægget introduceres til web 2.0 både som teknologi og praksis. Der gives en præsentation af teknologier som wiki, blog og social software. Ligeledes forklares, hvad læringsobjekter er, og der gives eksempler på, hvordan sådanne kan laves og deles med andre. Endelig gives en teoretisk perspektivering, hvor spørgsmål om kvalitetssikring, uddannelsesmæssig forankring og kontekstafhængighed tages op.
12:30 - Frokost
Frokostbuffet i kantinen med kød, fisk og diverse salater, øl, vand og vin.
13:30 - Undervisningsmateriale og ophavsret
”Kan man komme i fængsel for at undervise? Når e-læring er i strid med ophavsretsloven”?
v/Lektor Morten Rosenmeier, Københavns Universitet
”Creative Commons, ikke all rights reserved, men some rights reserved: Nye licensmodeller for indhold i den digitale nutid og fremtid.”
v/Advokat Martin von Haller Grønbæk, Creative Commons Danmark
14:30 - Udfordringer for netmedierede uddannelsesforløb – et kommunikationsteoretisk perspektiv
v/Professor Helle Mathiasen, Århus Universitet
Oplægget vil indeholde:
1. Centrale begreber og et bud på en didaktisk ramme
2. Undersøgelsesresultater i forbindelse med bl.a. netpædagoguddannelsen
3. Invitation til fortsat diskussion af netmedierede uddannelsers muligheder og begrænsninger
15:30 - Kaffe og kage
15:45 - Fremtidens E-læring - muligheder og udfordringer
v/Adjunkt Thomas Ryberg, Ålborg Universitet
Oplægget vil tage et kig på de teknologiske og pædagogiske trends, der tegner sig, og hvilke udfordringer og muligheder de giver for undervisere
16:45 - Om netværket og næste arrangement
Lars Peter Kjeldsen, CELM, Center for e-læring og medier, VIA UC, Henrik Tarp Vang, Professionshøjskolen UCC, Jens Peter L. Jensen, Pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA UC og Helen Arvad Clemensen, UC Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa
17:00 - Farvel og tak for i dag
Ordstyrer ved konferencen er Henrik Tarp Vang, Professionshøjskolen UCC
Praktisk information
Tid
Torsdag den 25. marts 2010 kl. 09:45
Sted
Professionshøjskolen UCC, Buddinge Hovedgade 80, 2860 Søborg
Pris
Kr. 1.100 incl. frokost og drikkevarer.
Prisen for arrangementet opkræves på faktura og tilmelding er bindende.
Der er lukket for tilmelding til konferencen pga. meget stor søgning. Vi har desværre ikke plads til flere.
Spørgsmål vedrørende arrangementet til Henrik Tarp Vang - htv@ucc.dk
Parkering
Der er mulighed for parkering ved Gladsaxe ny Teater på modsatte side af Buddinge Hovedgade 80
Bus
Linjerne 200S, 250S og 300S standser ved Buddinge Torv
Tog
Linje A og H standser på Buddinge Station
