
Læsedage 2009/2010
Start 29/10/09 00:00 Slut 15/04/10 23:59
Dagene byder på oplæg, diskussion og mulighed for videndeling. Koordinator Dorte Østergren-Olsen vil lede dagens debat og orientere om væsentlige nyheder fra forlagene inden for læsning og skrivning.
På Læsedage vil du møde personer, som aktuelt er betydningsfulde inden for læseforskning og læsepraksis.
Læsedage henvender sig til alle, der arbejder med udvikling af børns skriftsprog: læsevejledere, læseundervisere og studerende på læsevejlederuddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse i læsning og skrivning.
Program
Torsdag den 29. oktober 2009 kl. 13.30-16.30
VAKS – udvikling af metakognitive ordlæsestrategier
v/ Elisabeth Arnbak, Ph.D.
På kurset præsenteres deltagerne kort for de overvejelser og metoder, der ligger bag fastlæggelsen af materialets målgruppe og for dets forskningsmæssige og læseteoretiske grundlag. Dernæst gennemgås fokus, ordmateriale og metode for hver af de fem ordlæsestrategier i VAKS. Se powerpoints fra oplægget her
Tirsdag den 1. december 2009 kl. 13.30-16.30
Hvorfor er fagsprog så vanskeligt?
v/ Ruth Mulvad, Mag.art. i nordisk sprog og litteratur.
Når eleverne har knækket skriftsprogskoden i skolestarten, hvem skal så hjælpe dem med at knække den næste kode, skolens fagsprogskode? Hvem skal hjælpe dem med at udvikle deres sprog, så de kan læse og forstå det ganske komplicerede fagsprog som de møder med fuld styrke omkring 3. – 4. klassetrin?
Det skal dansklærerne selvfølgelig, men ikke alene!
Også faglærerne skal have øje for hvad der er de særlige træk i fagsproget som gør det til en ganske anderledes måde at bruge sprog på end i nære kommunikationssituationer, præget af hverdagssprog. På læsedagen vil Ruth Mulvad introducere til sproglige redskaber som kan indfange hvordan faglig betydning skabes – et begrebsapparat som både kan analysere faglige tekster og bruges som pædagogiske redskaber i læseundervisningen.
Onsdag den 10. februar 2010 kl. 13.30-16.30
Læseforståelse og tosprogede elever
v/ Lise Iversen Kulbrandstad.
Rektor, professor i norskdidaktikk Høgskolen i Hedmark
Forelæsningen vil opsummere viden om tosprogede elevers læsning, og hvordan undervisningen kan styrke de tosprogedes læsning. Hovedvægten lægges på arbejdet med den fortsatte læsning og på arbejdet med ordforråd, læsemotivation og læestrategier.
Torsdag den 15. april 2010 kl. 13.30-16.30.
Forskellige måder at arbejde med flydende læsning
v/ Gertrud M. R. Brandt, læsevejleder
Når først koden er knækket, så trænes automatisering ofte ved individuel læsning i såkaldte læseraketter eller læsebånd.
Børnene læser og læser i flere uger ad gangen - men denne metode sætter den nyeste forskning spørgsmålstegn ved. Specielt de langsommere læsere i klassen har brug for andre veje til at automatisere deres læsning.
Hvordan kan man arbejde differentieret med at udvikle flydende læsning i både den daglige undervisning og i længerevarende forløb til gavn for både de dygtige og de langsomme læsere? Forskellige metoder, som udvikler flydende læsning vil blive diskuteret og givet som bud på en vej til at vurdere og udvikle klassens og den enkelte elevs læsefærdigheder i det daglige.
Praktiske oplysninger
Sted:
Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N. Tlf. 4189 7000.
Lokalenummeret kan ses på skærmene ved receptionen.
Pris:
1.600 kr. pr. deltager inklusiv kaffe/te og kage. Prisen dækker deltagelse i alle fire arrangementer.
Tilmelding og tilmeldingsfrist:
Du kan tilmelde dig på tilmeldingsblanketten her.
Frist for tilmelding er den 1. oktober 2009. Der optages efter først-til-mølle princippet.
Kursusnummer: 292464
Yderligere oplysninger og tilmelding
Kontakt Malene Elmann Hostrup Hansen, mehh@ucc.dk, tlf. 4189 7169.
