10/11/2009
Vi skal vide mere om heldagsskoler
Ny undersøgelse viser, at der er positiv interesse blandt danske kommuner for at oprette heldagsskoler og skabe mere sammenhæng i børns hverdag. Men der er stor usikkerhed om, hvad heldagsskoler egentligt dækker over. Derfor er der behov for at præcisere, hvad heldagsskoler er. Og så skal økonomien afklares.
Der er overvejende positiv interesse blandt danske kommuner for at indføre heldagsskoler. Det viser Professionshøjskolen UCC's rundspørge blandt 71 kommuners børne- og kulturchefer, hvoraf mere end halvdelen mener, at heldagsskoler kan blive et bedre tilbud end de nuværende. Alligevel er kommunerne generelt i tvivl om, hvad det mere nøjagtigt er for et koncept for heldagsskoler, der siden sommeren 2009 er debatteret i medierne. Er der forskel på heldags- og helhedsskole, hvad betyder begreberne, og hvad mener statsministeren, når han taler om at tænke skole og fritid mere sammen?
Økonomisk barriere
Godt halvdelen af børne- og kulturcheferne peger på finansieringen af den længere skoledag som den væsentligste barriere for at indføre heldagsskoler, og hele 65 % vurderer, at heldagsskoler bliver en dyrere løsning. En enkelt børne- og kulturchef peger dog på, at finansieringen af den længere skoledag kun er et problem, hvis kommunerne ikke fortsat må opkræve forældrebetalingen som i de nuværende SFO-ordninger. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at gøre rede for økonomien i projektet, hvis kommunerne skal tage opfordringen om heldagsskoler alvorligt, mener UCC's udviklingschef Peter Ulholm og uddyber:
"Undersøgelsen bør dels give anledning til at afklare, hvordan heldagsskoler kan finansieres, dels til en mere præcis afdækning af hvad henholdsvis begreberne heldagsskole og helhedsskole dækker."
Bedre sammenhæng i hverdag
Undersøgelsen fra Professionshøjskolen UCC viser også, at mere end halvdelen af kommunerne peger på sammenhæng i børnenes hverdag og øgning af svage elevers muligheder som de vigtigste målsætninger for eventuelt at indføre heldagsskoler. Som en tredje målsætning peger de på bevægelse og motion for at styrke elevernes kondition. Derimod er der ingen markant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en høj andel af tosprogede elever og kommunernes eventuelle positive holdning til oprettelse af heldagsskoler.