26/02/2010
Praktisk træning giver bedre undervisere
En stor del af din tavse viden kan ikke udvikles på traditionel sproglig vis ved undervisning eller forklaring. Men du kan styrke din intuitive ekspertise ved at eksperimentere med, observere og reflektere over din undervisning.
En undervisningstime, hvor stemningen er god, hvor de urolige elever får ro på, hvor de dygtigste elever blomstrer, og hvor alle eleverne suger lærdom til sig. En uopnåelig drøm? Nej, det behøver det ikke at være, mener udviklingskonsulent Jytte Vinther Andersen, der sammen med gode kolleger er ved at lægge sidste hånd på en ny bog, der handler om, hvad der kendetegner rigtig gode underviseres praksis.
”Vi har kigget på, hvad det er, de kan – de gode undervisere? Hvad er det, de gør, når undervisingen lykkes så godt for dem? Vi kan blandt andet se, at de tager lederskabet på sig. De er tydelige og markante, men bruger ikke magten negativt. De lader ikke eleverne være i tvivl om, hvem der bestemmer, og hvad der nu skal ske. Men samtidig giver de eleverne masser af indflydelse og skaber en god stemning.”
Og hvad skal du så bruge sådanne rollemodeller til? Nytter det at lade sig inspirere af kolleger, du har stor fidus til? Ja, mener Jytte Vinther Andersen. Jordnær træning med inspiration fra gode kolleger er en vej til at blive bedre til sit fag.
”Men to forskellige mennesker får ikke samme resultat ud af at gøre den samme ting. Du kan imidlertid tage nogle handlemåder og skabe dine egne versioner af dem. Den viden, du kan få ved at studere andre, er ikke direkte til at overføre, men derfor er den alligevel anvendelig.
Lærere har for eksempel et meget forskelligt kropsprog og stemmeføring. Det er ikke til præcist at beskrive det, men ser du, hvad der virker hos andre, kan du fortolke på netop din måde.”
Dyk ned i den tavse viden
Som udviklingskonsulent i KLEO har Jytte Vinther Andersen stor erfaring i at arbejde med aktionslæring, der handler om at udvikle for eksempel undervisningen i en skoleklasse ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer. Udgangspunktet er, at et team – sammen med en udviklingskonsulent – udforsker undervisningen.
”Det handler i høj grad også om at udforske den tavse viden, det vil sige den ubevidste del af fagligheden. Meget af det, der foregår i undervisningen, styres af meget andet end bevidsthed. Meget af det, du gør, der har positiv effekt, foregår intuitivt. Det handler om intuition, fornemmelser og de opsamlede erfaringer, der har vist dig at virke. Denne ekspertise er helt afgørende for, om du lykkes.”
Ord på det der nedbryder
Der er også et stort udviklingspotentiale i at observere og analysere de uhensigtsmæssige ubevidste handlinger, understreger Jytte Vinther Andersen.
”For eksempel kan det være, at du irettesætter på en uhensigtsmæssig måde. Og du kan have en gentaget negativ adfærd, der ikke er bevidst, Det kan handle om, at du giver nogle elever lang betænkningstid, når du spørger dem om noget. Mens du giver andre elever kort betænkningstid. DU handler dermed ubevidst ud fra, at du forventer, at der er nogle, der ikke kan svare..så hvorfor vente på svaret?”
Ikke alt kan måles
Jytte Vinther Andersen afviser, at der kan og skal sættes ord på al tavs viden.
”Der kan ske en reduktion, hvis vi hele tiden skal måle på effekten. Vi får meget mere med, end der kan blive synligt – eller blive formidlet mundtligt. Undervisning er en uhyre kompleks størrelse, hvor du trækker på mange facetter af dine kompetencer.”
Udviklingskonsulenten uddyber:
”Der er også et potentiale i den del af den tavse viden, der ikke kan italesættes og kun kan formidles via tilstedeværelse. Den kunne jeg godt tænke mig, at man have en større respekt for.”
Stor energi i det små
Udvikling og læring sker dermed ikke kun via store spektakulære projekter, lyder Jytte Vinther Andersens budskab.
”Der er rigtig meget energi i det, der er helt tæt på praksis. Der er stor mening i at fokusere på dagligdagen i undervisningen; i de små konkrete tiltag i hverdagen.”
En lærer sætter ord på sin tavse viden
Hvordan aktiverer vi alle elever i undervisningen i 2. klasse? Sådan lyder en konkret udfordring, som en kvindelig lærer arbejder med. Læreren, der har været i faget i ti år, formulerer et konkret eksperiment, der handler om, hvordan hun vil introducere en time. Hendes tanke er, at hvis hun er meget skarp, vil eleverne meget nemmere kunne gå i gang med undervisningen.
Udviklingskonsulent Mikael Axelsen er med i klasselokalet som observatør.Læreren har på forhånd skrevet op, hvad hun vil sige. Timen starter, og hun begynder at instruere børnene og går samtidig rundt i klassen. Nogle af eleverne har hun særlig kontakt med. Hun lægger lige en hånd på skulderen af et par af dem, andre kigger hun i øjnene.Efterfølgende har udviklingskonsulenten og læreren en samtale om, hvordan det gik.
Udviklingskonsulent:”Da du introducerede timen, hvad gjorde du så?”
Lærer:”Jeg fortalte børnene, at nu skulle vi gøre sådan og sådan”
Udviklingskonsulent:”Du gjorde noget, mens du fortalte?”
Læreren tøver, og udviklingskonsulenten slår fast:”Du gik rundt i klassen”
Lærer:”Nå ja, det er sådan noget med, at jeg ikke dur til at sidde stille”
Udviklingskonsulent:"Du gjorde også noget imens.”
Lærer:”Nå ja,” lidt overrasket.
Udviklingskonsulent:”Du havde øjenkontakt med nogle af ungerne, du rørte ved nogle af dem”
Læreren er tavs et stykke tid:”Ja, det har du ret i”
Mikael Axelsen, der er udviklingskonsulent ved KLEO, opsummerer efterfølgende:
”Læreren er dygtig og har erfaret sig frem til strategier, der hjælper hende. Men hun har endnu ikke sat ord på dem. Hun er ikke bevidst om at aktivere dem som en del af sin faglighed. Læreren har slet ikke tænkt på sine fysiske handlinger og lagt dem ind i planlægningen. Men nu er hun blevet bevidstgjort om, hvilken betydning det har, at hun bevæger sig rundt i klassen på den måde. At hun har øjenkontakt med en bestemt gruppe elever. At hun rører ved de særligt urolige elever. Fremadrettet vil denne viden øge hendes bevidsthed om de værktøjer, hun har til rådighed i sin undervisning.”