09/02/12

Den svære skolestart: 

Skru nu op for samarbejdet

SFO-pædagoger skal inddrages mere i timerne for at sikre den røde tråd for nye skolebørn, foreslår UCC-ekspert. Den bedste hjælp til de små skolebørn er at lære dem at begå sig i gruppen, siger forsker. 

De fleste børnehaver forbereder de store børn på skolestart, inden de forlader børnehaven. Alligevel er mange førskolebørn forkert forberedt. Og de får ikke meget hjælp til at begå sig i skolen. Det siger Trine Ankerstjerne, der er lektor i pædagogik på Pædagoguddannelsen København og medforfatter til og redaktør af bogen ”SFO og fritidspædagogik – før, nu og i fremtiden”.

”De store børnehavebørn går i storgrupper og førskolegrupper i børnehaven og har lært lidt om tal og bogstaver. De har måske også lært at sidde stille, men der er en tendens til, at de er meget overladt til selv at finde ud af de nye spilleregler på skolen. Derfor står de nye skolebørn ofte i et erkendelsesmæssigt vakuum, når de starter i skolen”, fastslår Trine Ankerstjerne. 

Den svære overgang fra børnehave til skole skyldes  blandt andet lærere og pædagogers forskellige opfattelse af læringsbegrebet. Mens pædagogerne mener, at børn lærer bedst, hvis de har trygge relationer til andre børn og til de voksne, så er lærernes opfattelse af læring markant anderledes. 

”Skolen er i udvikling, men den tænkning og det læringsbegreb, der eksisterer på skolen, handler i højere grad om, at lærerne skal formidle stof til børn ud fra pensum, trinmål og skolastisk læring. Men lærerne har heller ikke mulighed for at få en relation til 24 eller 28 børn, og derfor bliver børnene overladt til selv at finde ud af de sociale relationer. Det er de ikke forberedt på”, siger Trine Ankerstjerne. 

Børn er optaget af andre børn

De fleste førskolebørn er først og fremmest optaget af hinanden og af at være en del af fællesskabet, viser forsker Charlotte Højholts observationer af nye skolebørn. Selv den lille pligtopfyldende og ellers meget koncentrerede Lise kan være så optaget af en venindekonflikt, eller hvem hun skal lege med i SFO’en efter sidste time, at hun slet ikke kan koncentrere sig om, hvad læreren siger.

”Det har stor betydning for børns læreproces, at de er en del af fællesskabet, men det har vi tendens til at overse i skolen”, påpeger Charlotte Højholt, som er forsker på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC og har skrevet ph.d.-afhandling om skolestart. 

”Når venskaber fylder så meget, ville det måske være en god ide, hvis børnehaveklassen og indskolingslærerne især brugte den første tid på at opbygge relationer mellem børnene i klassen. Det ville give et afsæt for at etablere et miljø, der sikrede alle børn muligheder for at lære noget”, siger Trine Ankerstjerne.

Hun mener, at det ville være en god ide, hvis SFO-pædagogerne blev inddraget mere i timerne i indskolingen. Ikke for at undervise, men for at skabe rum til, at lærere og pædagoger i samarbejde kunne skabe den røde tråd i overgangen til skolestart.

”Undervisningsmæssigt skal lærerne være mere bevidste om de didaktiske overvejelser, der kan være i at arbejde med og bygge videre på de oplevelser, sange og fortællinger, som børnene kender og er optaget af i stedet for at være så optaget af at kigge frem,” konstaterer Trine Ankerstjerne. 

Lær børn at fungere i gruppen

Charlotte Højholt fulgte en gruppe børn både den sidste tid i børnehaven og den første tid i skolen i forbindelse med arbejdet med sin ph.d.-afhandling. En af de ting, der blev tydelig, var, at lærerne risikerede at gøre det endnu sværere for de børn, de oplevede som urolige.

”Børn spørger simpelthen hinanden. Den snik-snak, det giver i klassen, kan opfattes som uro, og det kolliderer ofte med det, de voksne i klassen har på programmet. Men set fra børnenes perspektiv nede bagved, hvor jeg sad og observerede, giver deres snak meget mening. De bruger hinanden, samarbejder og hjælper hinanden
med at få styr på, hvad de skal”, fortæller Charlotte Højholt.

Løsningen i klassen er ofte at placere de urolige børn oppe foran i klassen eller uden for døren − væk fra de andre børn, men det kan være med til at skubbe de børn endnu længere ud, uden for fællesskabet, fordi deres fysiske placering kan gøre det endnu sværere at få hjælp fra de andre børn til at finde ud af reglerne i skolen,
mener Charlotte Højholt. På den måde kan nogle børn få vanskelige positioner i klassen. Måske fordi lærere og forældre er uenige, eller fordi lærerne af forskellige
grunde ikke har store forventninger til barnets gøren og laden.

”Min pointe er, at lærerne tit overser, hvor meget børnene i virkeligheden bruger hinanden. Og det er vigtigt at have blik for, at de børn, der hænger på kanten af fællesskabet, ikke skubbes yderligere udenfor. Tværtimod skal deres position styrkes - også for at de skal lære noget. Den bedste forberedelse, SFO og børnehave kan give børn, er at give dem gode erfaringer med at kunne noget sammen i et fællesskab”, understreger hun.  

Læs flere nyheder