Lærere skal uddannes i praksis – ny bog

01/02/2010

Lærere skal uddannes i praksis – ny bog

En ny bog af lektor og praktikleder på Læreruddannelsen Zahle, Henrik Fischer, sætter fokus på at uddanne og kvalificere professionelle lærere, der har lyst til og mod på at møde børn og unges behov og forventninger.

”En lærer bliver til – i mødet med praksis” (Hans Reitzels Forlag) henvender sig til læreruddannelsens tre hovedaktører, dvs. de lærerstuderende, deres praktiklærere samt læreruddannere på alle landets seminarier.

Bogen fokuserer blandt meget andet på tre væsentlige udviklingsområder i læreruddannelsen - at være, at kunne og at gøre. At være handler om at skabe relationer, hvor læring og udvikling kan finde sted, at kunne handler om at have faglig indsigt i såvel skolefag som i psykologiske og pædagogiske forhold og at gøre om at kunne planlægge, udføre og evaluere undervisningen. På denne måde bliver teori og praksis sat i spil med hinanden.

Læs flere nyheder