10/03/2010
Flere lærer-trainees i Gentofte
Endnu flere af UCC's lærerstuderende får nu mulighed for at arbejde som undervisningsassistenter - eller trainees – på skoler i Gentofte Kommune. Trainee-aftalen med kommunen er blevet udvidet, så alle kommunens 11 skoler vil bruge lærer-trainees efter sommerferien.
Hver skole ansætter tre studerende, hvilket betyder at i alt 33 studerende fra Læreruddannelsen Zahle og Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS får glæde af aftalen i det kommende skoleår.
Tre skoler i Gentofte har allerede siden august 2009 haft 3-4 tredje- og fjerdeårs studerende ansat 13 timer om ugen. Det har givet de studerende mulighed for mere og bredere praktisk erfaring, end det de ellers får i løbet af uddannelsen, samtidig med, at skolerne har fået kvalificeret hjælp i undervisningen. Trainee-aftalen ligger ud over den praktik, som de lærerstuderende normalt skal i.
Yderligere information:
- Stabschef ved UCC, Lars Jakob Muschinsky, ljmu@ucc.dk, tlf.: 4189 7013 / 40877610
- Direktør for Skole og Fritid i Gentofte Kommune Frank E. Andersen, fea@gentofte.dk, tlf. 3998 5001, mobil 29292075.
