28/09/11

Reportage fra børnehaven Brobækhus

Brobækhus: Den teknologiske redekasse

For børnene i Brobækhus er det lige så naturligt at tage billeder med et digitalkamera som at lege ved siden af børnehavens vietnamesiske hængebugsvin. Her har man  nemlig arbejdet med både natur og digital kultur i 15 år.

En lyshåret dreng står i klorvand til midt på maven. Han holder digitalkameraet lige i vandoverfladen og plumper det så prøvende ned i vandet. Det skriggule kamera drypper, da han fisker det op igen og retter det mod sin kammerat, der står og poserer med svømmevinger på. Drengene griner. Det er tirsdag, og Svanestuen fra børnehaven Brobækhus er i svømmehallen. Pædagog Marianne Byth filmer det lille optrin med et videokamera, og så laver de ellers alt det, man laver, når man er i svømmeren med børnehaven.

Tilbage i børnehaven bruger hun en halv times tid sammen med børnene efter svømmehallen på at udvælge fra deres billeder og lægge dem ud til forældrene, så de i eftermiddag kan logge sig ind på nettet og se fotos fra svømmehallen.

Marianne Byth har altid været interesseret i ny teknologi som pædagogisk redskab. Ikke som det eneste redskab, men som en af tingene i den professionelle værktøjskasse. Den tilgang til nye medier har gennem de sidste 15 år slået rod i Brobækhus, hvor man tager teknikken med, når det giver pædagogisk mening.

"Vi tager det frem, når vi kan bruge det til noget. Nogle gange er det fedt at understøtte arbejdet med it og digitale medier, men det kommer fuldstændig an på, hvad vi er i gang med," forklarer Marianne Byth.

Der er redekasse i fjernsynet

Hjemme på Brobækhus' legeplads er børnehavens børn i gang med deres formiddagsrutiner. Nogle er i sandkassen, andre kører på mountainbikes på jordstierne i legepladsens lille skov, hvor der også lunter et vietnamesisk hængebugsvin rundt - uden at nogen tager særlig notits af det. Et par høns pirker i jorden ved siden af en lille gruppe drenge, der er i gang med at indsamle insekter sammen med en voksen. Om lidt skal de ind og kigge på smådyrene i børnehavens digitale mikroskop, hvor man kan blæse de små insekter op i meget stor skala på en computerskærm. Selvom efteråret er på vej, er både Mejsestuen, Svanestuen og Uglestuen indenfor tomme. I Brobækhus er børnene nemlig ude det meste af dagen, også når de spiser madpakker, tegner – og hører musik og danser for den sags skyld.

Inde i bålhytten på legepladsen står en cd-afspiller og et fjernsyn, der er boltet fast til vægbjælkerne. Men det er ikke Disney Channel eller Ramasjang, børnene kan se her. Nej, det er derimod redekasse-tv. I to af børnehavens redekasser er der monteret små diskrete videokameraer, så børnene kan se direkte dokumentarfilm fra fuglenes redebyggeri.

"De koster jo ikke alverden sådan nogle kameraer, og børnene synes virkelig, det er sjovt at følge med i. Og pædagogisk er der jo et klart formål med det," forklarer Marianne Byth, mens hun viser rundt.

For dyrt og for svært

Når hun er i kontakt med andre institutioner, som ikke arbejder med it og nye medier, hører hun to udbredte argumenter for at lade være, at det er for dyrt og for svært at have med at gøre.

"Man har en forestilling om at 'puha' det her koster mange penge. Men skoen trykker nok endnu mere, fordi man er bange for at gøre noget forkert, når man skal arbejde med teknikken," mener hun.

I Brobækhus er der en del tekniske gadgets, men det er ikke dyre, avancerede ting. I køkkenet står seks stationære computere af ældre dato til børnene, og i skufferne på kontoret ligger der gps’er og digitalkameraer. Meget af udstyret er købt på tilbud i supermarkeder som Aldi eller er doneret af forældre.

"Vi har virkelig gode erfaringer med at spørge forældrene – både om gammelt udstyr og om en hjælpende hånd med teknikken. Forældrene vil altid gerne hjælpe. Jeg har altid oplevet, at de synes, det er sjovt," siger Marianne Byth.

Teknik i mosen

Ude i gangen over for mejsebørnenes garderobepladser hænger et halvanden meter langt hjemmelavet maleri af den lokale mose. Maleriet af mosen er fyldt med knappenåle med små fotos af alt fra trætoppe, skyer og siv til halve gummistøvlespor i mudder og en and.

"Vi går tit tur i mosen. Nogle gange har børnene digitalkameraer med og fotograferer undervejs. Og når vi så kommer herhjem, kan der godt gå sport i at sætte billederne op dét sted på ruten, hvor de er taget," forklarer Marianne Byth.

Når hun skal  nævne én krævende ting ved at bruge teknologi som pædagogisk redskab, kommer svaret hurtigt - og med et lettere undertrykt støn:

"Batterier! Selvom man tænder og tjekker og tester på forhånd, at alt er opladt, så står man alligevel derude en gang imellem med børnene og er løbet tør for batteri. Det er surt," siger hun.

Læs flere nyheder