03/02/2010
Klasselæreren er også leder
Lærere har magt – men virkelig dygtige klasseledere forstår at dele magten med eleverne. Klasseledelse er nemlig andet og mere end struktur og adfærdsregulering, klasseledelse er også dialog og motivation. Målet er at skabe det bedst mulige læringsrum for klassen og for den enkelte elev.
I 2.b. på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro sidder børnene ved firemands-borde. Ved hvert bord sidder både fagligt stærke og fagligt svage elever, og ved hvert bord er der en bordformand, som har ansvaret for at kommunikere med læreren på bordets vegne. Midt på bordet er der fire laminerede kort; et blåt, et gult, et grønt og et orange kort.
”Hver morgen,” fortæller klasselærer Inga Friis, ”gennemgår jeg dagsordenen på tavlen. Herefter beder jeg bordformændene om at fortælle mig, om alle er klar til at gå i gang. Det gør de ved at række det blå kort i vejret. Så ved jeg - uden at skulle spørge et par og tyve børn - at alle har taget bøger og penalhuse frem, og vi kan begynde arbejdet på en god måde. Min tanke med kortene er, at det gør børnene mere ansvarlige for sig selv og hinanden. Farverne på kortene hjælper de elever, der ikke kan læse så godt. De kan jo se på farverne, hvad der er gang i lige nu.”
”Det hele begyndte, da jeg gerne ville have børnene til at tage mere ansvar for undervisningen. Og så tænkte jeg, hvordan gør jeg det bedst? Jeg kom frem til, at det bedste måtte være at spørge børnene selv. Så det gjorde jeg. Det har været en skøn proces, og i dag hvor de stort set mestrer systemet, er de virkelig stolte af at have fundet på systemet selv,” siger Inga Friis.
Klasseledelse anno 2009
Klasseledelse har fået en central plads i læreruddannelsesloven af 2007 både inden for det pædagogiske fagområde og i linjefagene, men skolerne efterlyser stadig praktiske løsninger. Hvordan stiller man bordene, så eleverne ikke bliver distraherede eller laver ballade? Findes der smarte teknikker, som kan skabe bedre rum for læring? Og kan man ved hjælp af struktur eller teknik hjælpe de elever, som enten er for hurtige eller for langsomme til at løse opgaver? Helle Plauborg fra UCC’s institut for ledelse og organisationsudvikling, KLEO, arbejder med klasseledelse på skolerne. Hun mener, det vigtigste er at skabe forudsætningerne for læring.
”Klasseledelse er ikke blot et teknisk spørgsmål om de mest effektive metoder til at fremme læring. Klasseledelse handler om at skabe rammer, der gør det muligt for lærere og elever at fokusere på indholdet i undervisningen. Der skal være en høj grad af genkendelighed i hverdagen, så eleverne ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af læreren og af hinanden,” siger Helle Plauborg.
Overgange uden uro
Det er oftest ved overgangene mellem dagens aktiviteter, at der er uro i klassen. Faste strukturer er en af de teknikker, der kan hjælpe læreren med overgangene, og en af dem er klassens dagsorden. Hver morgen skriver læreren dagsordenen på tavlen og gennemgår den med eleverne. Dagsordenen hjælper eleverne med at overskue, hvilke aktiviteter de skal lave den dag. Og den hjælper læreren til at sætte fokus på, hvad eleverne skal lære. Samtidig understøtter dagsordenen undervisningsdifferentieringen i klassen, så de elever, der er hurtigt færdige med opgaverne, selv ved, hvilke aktiviteter de så skal gå i gang med. Det oplever dansklærer på Tove Ditlevsens Skole, Nadia Sang Mosbæk.
”Strukturen har hjulpet mig til at planlægge de mange små pauser, som min 2. klasse har brug for i løbet af dagen. Ved overgangene mellem aktiviteterne sender jeg fx dem alle sammen ned ad trapperne, rundt om flagstangen og op igen. Fordi dagsordenen står på tavlen og er blevet forklaret, ved de, hvad de skal, når de kommer op i klassen igen,” siger Nadia Sang Mosbæk.
Nadia Sang Mosbæk arbejder ud fra et anerkendende princip i mødet med børnene.
”I stedet for at skælde ud, spørger jeg, hvorfor de er urolige. Og så taler vi alle sammen om, hvordan vi kan få mere ro i klassen. Børnene har mange gode forslag, og så arbejder jeg videre med det,” siger dansklæreren. ?
Artiklen er skrevet af journalist Anne Cohn Malmros, Professionshøjskolen UCC, og har været bragt i UCC magasin nr. 1.
Fakta om klasseledelse
Hvor klasseledelse tidligere handlede om adfærdsregulering, forstås klasseledelse i dag bredere.
Klasseledelse anno 2009 er både etablering af regler og rutiner i klassen, tydelig rammesætning og struktur, gensidig respekt og det at motivere eleverne til at lære noget.
Regler og teknikker skal indføres i samarbejde med eleverne for at opnå den bedst mulige effekt. Når man involverer eleverne, føler de selv stort ansvar for klassens trivsel.
Klasseledelse handler også om relationen mellem lærer og elev, om at kunne motivere og vise vejen. Samtidig handler klasseledelse om at opbygge et miljø for læring, hvor eleverne er aktive og tør sige noget, selvom de ikke helt forstår, hvad der foregår.