03/02/2010
Kan man lære noget af en vandhane?
Forsøg med aktionslæring har været en stor succes i daginstitutionen Absalons Have på Vesterbro. Projektet har åbnet pædagogernes øjne for nye læringsprocesser og givet den faglige gejst en vitaminindsprøjtning.
Der er kø ved håndvasken på Snerlestuen. Malte, India, Felix og de andre børn står roligt og venter på at stikke hænderne under den kolde stråle. Sådan står de hver dag, for de ved præcist, hvad de skal gøre, og der er langt til tidligere tiders plasken og leg med vandet. Det skyldes, at frokosten fra håndvask til oprydning er blevet langt mere gennemtænkt, efter at institutionen deltog i et aktionslæringsprojekt sammen med konsulenter fra UCC.
”Tidligere var frokosten noget, der mere eller mindre skulle overstås uden alt for meget kaos. Det ville vi gerne ændre, så der kom mere fokus på alle de læringsprocesser, der er forbundet med måltidet. Vores frokost i dag er derfor langt mere struktureret og rolig, og den må gerne tage lang tid,” siger pædagog Annette Arildsen. Hun har sammen med sin kollega Pernille Larsen gennemgået et kursus i aktionslæring, og det har haft en langt større effekt end mange af de ’almindelige’ kurser, pædagogerne har været sendt på gennem årene. Sammen med en konsulent valgte de at fokusere på måltidet, som siden er blevet gennemanalyseret for at identificere de situationer, hvor børnene står i en læringsproces. Analysen viste, at der findes et utal af læringsprocesser forbundet med frokosten, og de er skrevet ned i en drejebog, der nøje beskriver, hvordan frokosten skal forløbe. Fx hvordan børnene skal vaske hænder, inden de sætter sig til bords.
”At åbne og lukke for vandhanen udgør en læringsproces, for børnene skal blandt andet lære at begrænse sig og ikke lege med vandet. Alene handlingen at lukke for vandhanen er en vigtig læring for et barn, for det er fristende at lade vandet løbe og lege med det. Her lærer vi dem at begrænse sig og modstå en fristelse,” siger Annette Arildsen.
Empatisk borddækning
Vender man blikket væk fra håndvasken og ind på stuen, er forberedelserne til frokosten i fuld gang. Hver dag vælges forskellige børn til at udføre forskellige opgaver i forbindelse med frokosten. Det er opgaver som at hente vand i kander til at dække bord.
”Barnet får en forståelse af, at der er andre til stede, som skal have frokost, og det er med til at skabe empati, som senere er med til at forebygge blandt andet mobning. På den måde hænger de ting, man lærer i vuggestuen og børnehaven sammen med, hvordan man opfører sig senere i livet,” fortæller Pernille Larsen.
Et andet eksempel på at alle detaljer i frokosten er gennemtænkt, kan ses på stolene. Alle børn sidder på stole med fodskammel, så deres balance er i orden, når de skal spise. Et barn, der sidder ordentligt, er samtidig mere roligt, fortæller de to pædagoger.
Frem i lyset
Ud over at ændre praksis ved frokosten har aktionslæringsprojektet åbnet op for flere faglige diskussioner og overvejelser blandt pædagogerne i institutionen, fordi metoden tvinger deres faglighed frem i lyset.
”Aktionslæring tager udgangspunkt i vores viden og engagement, og det har medvirket til, at vi opsøger ny viden mere aktivt end tidligere. For eksempel læste vi op på teorier, da vi skrev om empati i forbindelse med borddækningen,” siger Annette Arildsen. En sidegevinst ved projektet er at medarbejderne i Absalons Have er blevet bedre til at tage fat i hinanden, hvis de er uenige i, hvordan en kollega tackler en situation.
”Tidligere var der en masse usagt viden i institutionen. Den er der nu sat ord på, og det gør det langt lettere at diskutere konkrete situationer og konkret pædagogik med hinanden,” siger Pernille Larsen.
Artiklen er skrevet af journalist Christian Blomgreen og har været bragt i UCC magasin nr. 1.