03/02/2010
Læreplaner som værktøj
Pædagoger mangler systematik i deres arbejdsmetode, og det går ud over fagligheden. Det mener daginstitutionschef Inger Kragh i Fredericia Kommune, der sammen med Professionshøjskolen UCC har udviklet en ny model for læreplaner, som udvikler kvaliteten i daginstitutionerne og bringer pædagogernes skjulte kompetencer frem i lyset.
Spørg en pædagog om hans eller hendes forhold til læreplaner, og øjnene vil rulle opgivende til lyden af et dybt suk. Sådan reagerer de ikke i Fredericia. Her udviklede kommunen for godt fire år siden sammen med projektkonsulent Søren Smidt fra UCC en ny model for læreplaner.
”Resultatet er over al forventning,” fortæller Inger Kragh, daginstitutionschef i Fredericia Kommune.
”Da vi startede projektet, vidste vi ikke, hvor det ville ende. Men det er lykkedes at forene teori og praksis i en model, som er brugbar, udviklende og skaber kvalitet for den enkelte pædagog og daginstitution,” siger hun. Modellen går i korte træk ud på at formulere ekstremt konkrete læreplaner. Dagligdagen i institutionen er minutiøst gennemgået og analyseret af pædagogerne, så alle læringsprocesser i den daglige praksis er præciseret skriftligt. Fra hvordan alt fra garderobesituationen til frokosten udføres med den bedst mulige læring for børnene.
”Det pædagogiske fag har manglet en faglig systematik. Vores læreplaner bygger på pædagogernes egne systematiske analyser af hverdagssituationer og rutiner, således at de hele tiden tvinges til at forholde sig fagligt og eksperimenterende til den måde, de arbejder på. Det har de naturligvis også gjort tidligere, men det har ofte været inde i deres egne hoveder. Nu foregår det metodisk, åbent og skriftligt, og dermed bliver det langt mere præcist,” siger hun.
Det har ifølge Inger Kragh bragt pædagogikken tilbage i institutionerne, højnet det faglige niveau og skabt fornyet respekt for faget. En respekt der både er fortjent og hårdt tiltrængt, mener hun. Det er ganske enkelt blevet tydeligt for andre faggrupper, hvilken viden og teori der lægger bag pædagogernes arbejde.
Selvtilliden vokser, respekten stiger
Grundtanken bag projektet har været, at pædagogerne skal blive klogere på deres arbejde, fortæller projektkonsulent Søren Smidt fra UCC. Og det skal ske uden, at pædagogerne føler, at nye krav proppes ned i halsen på dem.
”Der er store dokumentationskrav til pædagogerne, og hvis de skal kunne bruge dokumentationen til noget, skal den helt ned i hverdagen. Mange læreplaner slår ned på tilfældige fokusområder i en periode. De beskriver, hvor vi skal hen, og det bliver så diffust, at de bare bliver et stykke papir, der ikke bliver brugt. Det gør læreplanerne i Fredericia, for de beskriver helt konkret, hvor vi er, og hvorfor vi arbejder, som vi gør. Resultatet er, at faget pædagogik er blevet professionaliseret,” siger han.
Det har personalet i Fredericia Kommunes 37 daginstitutioner taget imod med åbne arme. Ved projektets start blev de efteruddannet, så pædagogerne i dag sammen med områdelederen selv står for at reflektere og stille spørgsmål til deres arbejde, og hvordan de kan højne kvaliteten af deres arbejde.
”Den faglige selvtillid skal gerne blive så stor, at pædagogerne føler det naturligt at sætte sig for bordenden i det tværfaglige samarbejde om udsatte børn. Det er pædagogerne, der bedst ved, hvordan mange af de problematikker skal takles,” siger Inger Kragh.
Udgangspunkt i praksis
Der findes allerede et utal af teorier og kurser, der i bedste mening forsøger at højne kvaliteten af pædagogernes arbejde og bringe nye idéer og metoder i spil. Men få tager udgangspunkt i pædagogernes faktiske dagligdag og de udfordringer, de står over for med pressede normeringer og forældre og politikere, der kommenterer på deres arbejde og stiller nye krav. Ifølge Søren Smidt adskiller modellen i Fredericia sig fra de lovpligtige læreplaner, fordi den kommer pædagogerne i møde og hjælper dem til at blive endnu bedre til at være sammen med børnene. Det er ikke et koncept, som er fløjet ind fra Japan eller USA, i stedet er det udviklet ’på gulvet’ i institutionerne. Inger Kragh er enig:
”Det her er lykkedes, fordi læreplanerne udspringer af pædagogernes egen praksis. De er selv med til at skrive læreplanerne ved at tage udgangspunkt i det arbejde, de udfører i institutionerne. Samtidig suppleres de med viden fra en forskningsinstitution, så det er et eksempel på, hvordan praksis og teori kan mødes og skabe synergi begge veje. Det er vigtigt at understrege, at institutionerne ikke skal pædagogisk ensrettes. Mangfoldigheden er vigtig, men for at udvikle kvaliteten på alle institutioner skal de forholde sig reflekterende til den måde, de arbejder på,” siger hun.
Nyt ledelsesredskab
Læreplanen er i dag det eneste dokument, der binder institutionen sammen. Den er den røde tråd, der binder de konkrete situationer i dagligdagen i stuerne sammen med ledelsen af institutionen. Derfor er det også læreplanen, som område- og institutionslederen taler ud fra på ledelsesmøder.
”Det betyder, at læreplanen understøtter ledelsesstrukturen, så den ikke bliver et selvstændiggjort fremmedelement, men en del af dagligdagen. Alle lovkrav er tænkt ind i planen, så pædagogerne kan fokusere og udvikle det, de er optaget af,” siger Søren Smidt.
Samarbejdet mellem Fredericia Kommune og UCC forsætter de kommende år. Fremover skal der blandt andet fokuseres på at udvikle metoder, der kan måle læreplanernes effekt. De målinger venter mange involverede spændt på, og flere og flere kommuner er allerede begyndt at henvende sig til Inger Kragh for at høre nærmere om, hvordan Fredericia Kommune er lykkedes med de nye læreplaner.
”Andre kan sagtens lære af vores måde at arbejde på, men mange bliver i første omgang forskrækkede over, hvor lang tid det tager at udvikle konkrete og praksisnære læreplaner, som fungerer i det daglige arbejde. Modellen er ikke et quick fix. Vi har arbejdet med det i fire år, og vi er ikke færdige med at udvikle det. Det bliver vi heller ikke, for læreplanerne forandrer sig hele tiden i takt med kulturelle og sociale forhold i institutionerne. Vi bliver aldrig færdige med at stræbe efter mere kvalitet i det pædagogiske arbejde,” siger Inger Kragh.
Artiklen er skrevet af journalist Christian Blomgreen og har været bragt i UCC magasin nr. 1.