iPad i Skolen – et nyt initiativ fra CFU
iPad i Skolen er et nyt initiativ fra CFU København og CFU Sjælland. Formålet er at udbrede kendskabet til iPad'ens – og på sigt også andre tablets' – potentiale i undervisningssammenhænge.
Her kan du finde inspiration til at bruge apps i fagene, og du kan læse artikler om pædagogisk og didaktisk praksis med iPads som understøttende teknologi. I vurderingen af apps går vi ud fra de vurderingselementer, der er beskrevet på læremiddel.dk i "Vejledning til evaluering af digitale læremidler". Langt de fleste apps vil primært blive vurderet ud fra kriterierne for funktionelle læremidler, da vi pt. udvælger apps, der skal didaktiseres af læreren, før de kan anvendes i undervisningen.
Derudover giver iPad i Skolen bud på, hvordan man kommer godt i gang med iPads i undervisningen og hvad man skal være opmærksom på, når man skal administrere iPads i en skolesammenhæng.
Vi er seks it-didaktiske konsulenter, der udvælger indholdet, mens forskellige fagkonsulenter fra begge CFU'er bidrager med artikler og vurderinger af apps til fagene.
Læremidler
Inspiration til din undervisning
Hvordan kan du integrere it-materialer fra CFU i din undervisning?
Vi vil løbende vise eksempler på undervisningsforløb, som du kan lave med det udstyr, du har lånt på CFU, fx:
![]() |
Se, hvordan du kan bruge playmobil i indskolingen, og giv eleverne muligheden for at lave flotte animerede historier i powerpoint |
|
Se, hvordan du kan bruge datalogningsudstyr i fysikundervisningen. Det er nemt og det er frem for alt sjovt. |
![]() |
Efter de senere års investeringer i it-udstyr på skolerne, hvor der har været meget fokus på hardware, er turen nu kommet til at anvende udstyret didaktisk i den faglige undervisning. Det er altså tid til at kigge på, hvilke programmer, gratis online-ressourcer og web2-værktøjer, der kan understøtte eleverne s faglige udvikling, og ikke mindst hvordan man ved hjælp af disse programmer, kan engagere og stimulere eleverne til læring.
I skoleåret 2012-13 tilbyder CFU kurser i de fleste af grundskolens fag, hvor it og medier er integreret i fagets faglige områder. Kurserne inddrager gratisprogrammer og web2 værktøjer, så it- og medieintegrationen bliver billig for skolerne.
Konsulenter ved CFU i hele landet har udarbejdet pædagogiske vejledninger til en lang række film og tv-udsendelser, der retter sig mod de fleste af grundskolens fag og klassetrin. De pædagogiske vejledninger er gratis.







