
Bliv opgraderet og få inspiration
CFU's pædagogiske konsulenter giver dig mulighed for at blive opgraderet inden for dine fagområder i indskoling, mellemtrin og udskoling samt på gymnasiet. Konsulenterne, der både er ansat i skolen og på CFU, har et bredt kendskab til CFU's læremidler og giver gerne inspiration til din undervisning.
Få en aftale med en konsulent
Kontakt en af de pædagogiske konsulenter for en aftale, hvis du ønsker didaktisk vejledning, hjælp eller inspiration, fx om skolens indkøb af nye grundbøger til et eller flere fag eller om udvikling af årsplaner til flere målgrupper. Kontaktdata findes under hvert fag under menupunktet Konsulenter.
Hold dit fagteammøde på CFU
Du er velkommen til at holde et møde i dit fagteam på CFU. Det kan enten foregå i læremiddelsamlingen omgivet af materialer til faget og med adgang til interaktive whiteboard og pc'er med inspiration til digitale undervisningsmaterialer eller i et af CFU's mødelokaler.
Kontakt dit fags konsulent for at lave en aftale. Kontaktdata findes under hvert fag under menupunktet Konsulenter.
Rekvirerede opgaver - vejledning på skolen
CFU's konsulenterne tager også ud til rekvirerede opgaver på skoler og i kommuner; fx med oplæg om innovative metoder i undervisningen, gratisprogrammer på nettet, faglig læsning, den internationale dimension eller årsplaner.
Kontakt CFU-leder Kirsten Friisnæs på 4189 7371 eller kif@ucc.dk, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for at rekvirere konsulentydelser fra CFU.
Hvad koster det?
CFU opkræver betaling for de ydelser, der ligger udover konsulenternes almindelige informations- og vejledningsopgaver.
